Skab overblik, indblik og overskud: Sådan styrker du din serviceforretning med et field service management-system, der er skabt til integration med Microsoft Business Central og andre professionelle ERP-systemer.
Integration og Kompatibilitet
Sørg for, at det valgte field service management-system er kompatibelt med din version af Microsoft Business Central, og at de to systemer kan udveksle data problemfrit.
En tæt integration giver servicevirksomheder mulighed for at dele oplysninger om kunder, arbejdsordrer og opgaver i realtid, hvilket gør det muligt at træffe hurtige beslutninger. Dette kan f.eks. omfatte at opdatere arbejdsordrestatus, tildele opgaver til teknikere og overvåge teknikernes fremskridt i realtid.
Desuden hjælper en tæt integration med at undgå fejl og duplikering af data, da alle oplysninger automatisk synkroniseres mellem Microsoft Business Central og det valgte field service management-software. Det reducerer risikoen for manuelle indtastningsfejl og sikrer, at servicevirksomheden altid har adgang til den mest opdaterede information.
Og endelig, så vælg et system, der ikke kræver programmering i integrationen og er udviklet til daglig brug med dit ERP-system. Sørg gerne også for, at det valgte field service management-software kan integreres med andre systemer, du anvender i din virksomhed, så du kan få en samlet løsning.
Funktionalitet
Vælg et field service management-system, der har de funktioner, du har brug for til at supportere din servicevirksomhed. Det kan f.eks. være funktioner til planlægning, tidsregistrering, varelagerstyring og rapportering. Det kan også være dokumentation af opgaverne i form af billeder eller udfyldelse af tjeklister. Der er en tendens til, at Field Service management-systemer integreres med flådestyringsløsninger, og det betyder, at virksomhederne også får overblik over flåde og udstyr samlet i ét system. Der gør, at man for eksempel altid kan se, hvor nærmeste medarbejder er til opgaven, og det sparer penge på brændstof og letter planlægningen.
Udvikling
Vælg ikke bare et field service-system efter, hvad du har brug for her og nu. Find et system, der kan vokse sammen med din virksomhed og dine servicebehov. Det kan være i forbindelse med servicekontrakter, rapporter, tilbud, fakturering osv.
I en fremtid, hvor kunderne ønsker mere selvbetjening, vil for eksempel der blive behov for, at field service management-systemer og kundeportaler integreres i samme løsning, samtidig med at Internet of Things vil bidrage til et større fokus på forudsigende serviceaftaler frem for reaktiv service.
Brugervenlighed
Vælg et Field Service-system, der er nemt for både teknikerne i marken og personalet på kontoret. For teknikerne bliver den et vigtigt redskab. Jo nemmere mobil-appen er at navigere rundt i, og jo mere overskuelig informationerne er serveret, des mere overskuelig bliver deres dagligdag. På kontoret er det også vigtigt, at systemet giver et lynhurtigt overblik over opgaverne, både afsluttede, igangværende og kommende. Er det intuitivt og brugervenlig, vil implementeringen gå nemt og smertefrit.
Support og hjælp
Sikr dig at du og dine medarbejdere har nem adgang til support og vejledning. Ikke bare i det daglige, men også i opstarten og når I implementerer nye features, så I er helt sikre på at udnytte systemet på den mest effektive måd