Sådan tjener du flere penge på dine serviceaftaler
Vind dit næste serviceudbud og gør din serviceforretning effektiv med Handyman Field Service Management Software
Af Mathias Munk Hansen, CEO, GSG Handyman
Handyman Field Service Management Software er nøglen til at navigere nemt og effektivt gennem ofte komplekse serviceaftaler og udbud. Med Handyman og systemets omfattende modul til servicestyring kan servicevirksomheder optimere alle aspekter af deres operationer.
Handyman optimerer alle processer inden for field service management i servicevirksomheder. Over 45.000 teknikere fra nordiske og tyske service- og montagevirksomheder bruger dagligt Handyman til projektstyring, sagsstyring, ordrestyring, serviceplanlægning og ressourceplanlægning. Systemet skaber rammerne for en elektronisk serviceproces og informationsudveksling mellem teknikere og montører i marken og medarbejderne på kontoret. Handyman har et avanceret modul til servicestyring, der er udviklet til virksomheder med servicekontrakter og gentagne serviceopgaver.
Handyman’s Servicestyring omfatter blandt andet:
Digital Processtyring: Alle processer er digitaliserede, information er nemt tilgængelig fra ét centralt sted, og det fjerner behovet for manuelle og papirbaserede systemer. Handyman har et fuldt understøttet digitalt workflow, der skaber overblik og giver mulighed for nem kommunikation og samarbejde mellem alle interessenter: Fra kunden over kontoret til teknikere i marken. Alle processer er strømlinede, automatiserede og dokumenterede.
Statusdeling og rapportering: Handyman Field Service Management giver mulighed for løbende opdateringer og statusdeling på serviceopgaver, så kunderne altid er informerede om fremskridt og tidsplaner. Handyman understøtter krav til løbende information i kritiske situationer: Når en serviceenhed går ned og kræver hurtig handling, stiller det ofte krav til servicevirksomheden om, at man lynhurtigt kan opstille en plan for reparationen og løbende tilbagemelde status og tidsestimater for, hvornår opgaven er løst, så kunden kan agere og planlægge efter det.
Afregning og fakturering: Handyman Field Service Management håndterer nemt identifikation og fakturering af både kontraktlige og ekstra ydelser, og det sikrer nøjagtig og rettidig betaling. Handyman gør det således tydeligt over for både teknikere, kontor og kunder, når en opgave falder uden for servicekontraktens aftale, hvilket gør, at virksomheden kan tjene mere på sine servicekontrakter. Kontrakterne kan indeksreguleres så du er sikret, at fakturabeløbene er korrekte og i overensstemmelse med aftalen med kunden. Yderligere aftalte stigninger i kontrakterne kan faktureres automatisk med smarte faktureringsregler.
Afvigelser og defekthåndtering: Ved hjælp af Handyman Field Service Management kan defekter og behov for udskiftning af dele nemt identificeres og dokumenteres for kunden, hvilket skaber gennemsigtighed og tillid. Det kan minimere risikoen for fremtidige fejl eller driftsforstyrrelser, fordi afvigelser opdages i tide. Hver eneste afvigelse får sin egen lille historierejse, og det giver servicevirksomheden mulighed for at identificere mønstre og trends i fejl og defekter. Det hjælper med at forbedre kvalitetskontrollen og forebygge fremtidige problemer.
Activity Based Costing (ABC): Handyman Field Service Management gør det nemt for servicevirksomheder at beregne præcise omkostninger ved aktiviteter, hvilket giver bedre ressourceallokering og økonomisk styring. Et eksempel: At skifte en termostat består af turen derhen, test af udstyret, montering af ny – hver af aktiviteterne har en omkostning og en pris, og Handyman kan udregne selv komplekse serviceopgaver. Det kan både gøres på overordnet niveau og deles op på enkeltaktiviteter. Dermed kan servicevirksomheden nemt opgøre, hvad besøget vil koste, hvor lang tid det tager, og hvor meget mandskab der skal bruges på opgaven.
Indsigt i ressourcedelen: Mange virksomheder kalkulerer stadig deres tilbud i Excel-ark. Med Handyman Field Service Management får du stort digitalt overblik og det rette beregningsgrundlag. Men en ting er at vinde. En anden er at genvinde kontrakten. Med Handyman får du – på baggrund af historikken og den dybe indsigt i serviceaftalens elementer og processerne bag – et erfaringsgrundlag til at genvinde opgaven og samtidig får du en sund forretning ud af det.
Dokumentation og historik: Ofte stiller servicekunderne store krav til dokumentation og historik. Handyman giver både dig, din kunde og dine medarbejdere et totalt historisk overblik over serviceopgaver fordelt på serviceenheder, ligesom al dokumentation bliver samlet de relevante steder, så den altid er tilgængelig – også for teknikere i marken via mobile apps. Det er med til at sikre, at dine teknikere løser opgaven i første hug – First Time Fix – og ikke skal bruge ressourcer på et besøg nummer to.
Overtagelse af medarbejderstab: Ofte ser vi ved større udbud, at vindende servicevirksomheder overtager en medarbejderstab fra den tidligere leverandør. Med Handyman kan du nemt onboarde medarbejdere, der ikke er dine. De kender opgaven, men ikke nødvendigvis dine krav til at arbejde struktureret. Det kan systemet hjælpe med. Her er indbyggede ordbøger, tjeklister med manualer, hjælpefunktion i appen, historik, og mulighed for at lægge manualer ind på udstyret. Det er med til at skabe struktur i arbejdet. Samtidig hjælper systemet med kompetencestyring, så du nemt vælger den rette mand med de rette kompetencer (certificeringer) til at løse opgaven.
Kommunikation med kunder: En vigtig del af servicekontrakter handler om kommunikation og vidensdeling mellem kunde og servicevirksomhed. Her kan Handyman håndtere forskellige niveauer af automatiseret digital kommunikation. Fra SMS-notifikationer, hvor hændelser kan danne baggrund for beskeder til kunder om forventet servicebesøg til omfattende portalløsninger. Handyman Connect er en digital platform, hvor du inviterer din kunde med på en fuld digital rejse. Portalen samler al kommunikation og dokumentation på opgaverne. Og det er muligt for kunderne at booke servicebesøg og se både status og historik på opgaverne. Hvis dine systemer skal kobles op på andres med et fuldintegreret samarbejde gennem API, så kan vi også tilbyde skræddersyede løsninger.
Det var blot nogle af de fordele som Handyman Servicestyring giver dig. Her kan du læse mere om Handyman og systemets mange muligheder.
Læs mere:
Handyman Mobile Release 2.19
Ny opdateret liste giver bedre overblik i Handyman Den nye liste kombinerer ordrelisten og ”Mine opgaver”-listen. Det giver dig et
Handyman Release 9.8.6
Handyman Office 9.8.6: Optimeringer og nye funktioner til mere effektivt arbejde Med den nyeste opdatering i Handyman Office 9.8.6 giver
Directions EMEA 2024
Mød Handyman på Directions EMEA 2024 i Wien Igen i år er Handyman deltager – og nu også sponsor –